Kirke vil skabe tryghed: ”Store spørgsmål kommer også ude i nattelivet”

Et nyt projekt for Holstebro Kirke har fået fondsmidler. Projektet skal give unge en voksen at snakke med i nattelivet og vil bestå af 20 frivillige, som skal udgøre Kirke Care i Holstebro.

Af Rosa Kirstine Larsen

Erik Ladegaard, som er sognepræst i Holstebro Kirke, er med til at etablere Kirke Care i Holstebro.

Kirke Care vil være kirkens forlængede arm til at hjælpe mennesker i nattelivet, når personlige problemer presser på. I hvert fald hvis man spørg Erik Ladegaard, som er sognepræst i Holstebro Kirke.

”Store spørgsmål kommer nogen gang også ude i nattelivet,” fortæller Erik.

Projektet har modtaget fondsmidler igennem Borgfonden og fået 80.000 kr. igennem den lokale menighedspleje. Målet er at vise unge, der altid er en voksen til stede med omsorg, til hvad end de unge har behov for. Og der en klar grund til, at Holstebro Kirke gerne vil ud i blandt de unge. De mener, at de har en særlig forpligtigelse til at være til stede i menneskers liv.

”Vi er ikke bare en ritualinstitution, vi er også en social institution,” mener sognepræsten.

Kirke Care er planlagt til at være til stede to steder. Her skal den ene gruppe være målrettet Trekantområdet. Fokusset er her på at skabe relationer og snakke med de unge mennesker. Det andet område er fokuseret på nattelivet i midtbyen.

Nøglen er frivillige

Samlet set mener sognepræsten, at der skal bruges 20 frivillige for at Kirke Care kan stables på benene. Erik håber også på, at en bivirkning af projektet bliver, at der er nogen, som får øje på den værdi, der ligger i at hjælpe andre.

”Noget fælles tredje, det kan man ikke undervurdere betydningen af”, uddyber han.

Sognepræsten selv mener, at det kan give indhold i andre menneskers liv. Projektet er lige nu sat til at starte den 1. februar 2023.